kniv

kniv
substantiv
1. kniv (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)

Ett matbestick består av kniv, gaffel och sked

Et spisebestik består af kniv, gaffel og ske
Sammensatte udtryk:

fickkniv; fällkniv; papperskniv

lommekniv; foldekniv; papirkniv
Særlige udtryk:

Ha kniven på strupen

Have kniven på struben, være i en presset situation

Strid på kniven

Krig på kniven, meget hård kamp eller konkurrence

Svensk-dansk ordbog. 2014.

Игры ⚽ Нужно сделать НИР?

Look at other dictionaries:

  • kniv — sb., en, e, ene, i sms. kniv , fx knivdrab, og knivs , fx knivsæg, dog kniv el. knivs i kniv(s)blad …   Dansk ordbog

  • kniv — • dolk, kniv, stickert, stilett …   Svensk synonymlexikon

  • kniv — s ( en, ar) …   Clue 9 Svensk Ordbok

  • knivafbryder — kniv|af|bry|der sb., en, e, ne (en elektrisk afbryder) …   Dansk ordbog

  • knivbevæbnet — kniv|be|væb|net adj., knivbevæbnede …   Dansk ordbog

  • knivblok — kniv|blok sb., ken, ke, kene …   Dansk ordbog

  • knivmord — kniv|mord sb., et, knivmord, ene …   Dansk ordbog

  • knivmusling — kniv|mus|ling sb., en, er, erne …   Dansk ordbog

  • knivskaft — kniv|skaft sb., et, er, erne …   Dansk ordbog

  • knivskarp — kniv|skarp adj., t, e …   Dansk ordbog

  • knivspids — kniv|spids sb., en, er, erne …   Dansk ordbog

Share the article and excerpts

Direct link
… Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”